PPDS eller Psittacine Proventricular Dilatation Syndrome
Kaldes også “arasyge” fordi sygdommen først sås hos denne fugleart. Siden er den dog set hos mange andre papegøjefugle; men især hos ara, kakadue og conure. PPDS menes at skyldes en virus (dette er endnu ikke videnskabeligt bekræftet ), der angriber nerveforbindelsen til proventriculus (kirtelmaven), ventriculus (muskelmaven) og dele af tarmsystemet. Det betyder, at fuglen ikke kan fordøje føden ordentligt. Når føden bevæger sig så langsomt igennem fordøjelsessystemet betyder det, at der samles bakterier og risikoen for infektion øges. Hos nogle fugle med PPDS resulterer udvidelsen af den tynde væg i kirtelmaven i, at væggen brister og føden dermed kommer ud i bughulen. Det fremkalder alvorlig infektion der ofte fører til døden.
Symptomer: Opkastninger og opgylpning af mad, vægttab, ufordøjede føderester i afføringen, forstoppelse. Fuglen bliver svagere og svagere.
Forebyggelse og behandling: PPDS er dødelig og kan udvikle sig over flere måneder. Der findes på nuværende tidspunkt (juni 2003) ingen anerkendt behandling. Populært sagt “sulter fuglen ihjel” da dens evne til at optage føde fra fordøjelsessystemet ødelægges. Fugle kan være raske smittebærere.
Der forskes på området for at få klarlagt, om sygdommen skyldes et virus samt hvor smitsom den rent faktisk er.
