Latin: Pionites (Sortkappet: Pionites melanocephala melanocephala, Hvid-buget: Pionites leucogaster leucogaster)
Caiquen går også under navnet sortkappet langvinge-papegøje, men er efterhånden mest kendt som caiquen herhjemme. Arten (pionites) er nært beslægtet med Pionus familien. Caiquerne tilhører gruppen af Sydamerikanske korthalepapegøjer, og der findes to arter og en del underarter. Særlige kendetegn er deres hvide mave, grønne ryg og krumme næb, samt deres høje klovneagtige aktivitetsniveau.
Prisen er meget varieret og en håndopmadet Caique koster mellem 1000 kr. og 3500 kr. mens en utæmmet caique koster mellem 500 kr. og 1000 kr.
Udseende
Caiquen er ca. 23 cm høj og vejer mellem 130 og 170 gram.
Den sortkappede caique har sort pande og nakke, og den rustkappede (hvid-bugede) har rustrød pande og nakke. De har begge hvide maver, grønne vinger og ryg, samt orange hals og bukser. De har blå flyvefjer der kun kan ses, når vingerne er bredt ud. Underarterne varierer i farven af blandt andet bukserne, der kan være gule og grønne.
Ungcaiquer kan være mere eller mindre orangebrogede på brystet, der bliver helt hvidt efter 6-8 måneder og de har sorte øjne, hvor der fremkommer en rød ring yderst i øjet, når de bliver ældre. Hvis der blev lavet en DNA-test på underarterne, ville den sandsynligvis vise, at der var tale om mutationer pga. parring mellem de to hovedarter.
Der er ingen synlig kønsforskel, hvorfor der må en DNA-test til at bestemme det.
[symple_column size=”one-half” position=”first”]
Rustkappet Caique
[/symple_column]
[symple_column size=”one-half” position=”last”]
Sortkappet Caique
Alder
Caiquerne kan blive omkring 30 år gamle.
Pasning
Caiquen er normalt anbefalet som burfugl, pga. dens korte hale, og lille størrelse. Dog skal den også have plads til at udfolde sig på, og en masse legetøj og klatre-muligheder.
Buret skal minimum være 60 cm. x 60 cm. og 100 cm. højt. Det skal være udstyret med naturgrene, så caiquerne kan klatre, gnave og rense næb. Da de er naturlige klatrere, har de spidse kløer. Derfor er det godt at de kan få slebet kløerne på grenene. De har også en ide med at tilspidse grene, de kan bruge til at rense næb og klø sig på.
Der skal også være noget legetøj de kan beskæftige sig med, når de er inde i buret. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Alt kan bruges: Paprør fra køkkenruller, plastikkapsler fra sodavand, hunde- og kattelegetøj samt selvfølgelig papegøjelegetøj. Og der bliver gået til den, så man skal sikre sig at der ikke kan ske nogen ulykker, for kan en caique få sit hoved i klemme, så kommer det i klemme. Også ting der hænger i snore m.m. er bandlyst.
På grund af at de spiser meget frugt og grønt, er deres klatter til tider lidt tynde og det er derfor en god ide at have et bunddækken der er absorberende. Jeg vil klart anbefale træpiller (til brændsel), men man skal sikre sig at de er uden bindemidler, og de skal skiftes jævnligt. Buret skal også tit rengøres helt i bund, da frugtrester bliver spredt vidt omkring. Det ses også på området omkring buret.
Caiquer er lidt specielle ved at de gerne vil sove i huler. Derfor er det en god ide at anskaffe sig et marsvinehus, som kan stå i bunden. Lægger man en klud eller et håndklæde i bunden af huset, er caiquerne fuldt tilfredse. De bruger det også i dagtimerne til at lege i, og der bliver slæbt mange ting med ind.
Der bliver ikke besørget i huset, men der bliver taget natmad med ind om aftenen, så det skal tjekkes hver dag for gammelt frugt.
Derudover er det en god ide at lave et aktivitetssted til caiquerne (når de er ude) med stiger, grene, reb og legetøj. Legeplatforme og vinreoler er gode steder at klatre og hænge legetøj på.
Caiquer har et utroligt stort aktivitetsniveau og der er gang i den fra morgen til aften. De har en meget krævende flokmentalitet, og derfor er de med i alt hvad man laver, De er med til at lave mad, gøre rent, de er med i bad og du kan ikke læse en bog eller bruge en kuglepen uden at der sidder en caique, der er i fuld gang med at ”hjælpe”.
Deres flokmentalitet gør også, at der bliver kaldt sammen, hvis der en der forlader området – og deres høje kald går gennem marv og ben.
Med hensyn til sygdomme, siges det at en caique aldrig bliver syg. Det passer selvfølgelig ikke, men den er hårdfør, og da en stor del af kosten består af vitamin og mineralrige bestanddele, har dens naturlige immunforsvar det godt. Deres til tider voldsomme leg og brydekampe har på 2 år ikke givet så meget som en rift her hos os.
Jeg har ingen erfaring med caiquer i volierer, men kunne godt forstille mig at man skulle tage hensyn til naboerne, da de er meget støjende.
Med hensyn til føde, spiser en caique alt frugt og grønt, der ikke er giftigt, og jeg har ikke før set en kræsen caique. Men der skal også være rigeligt frisk frugt og grønt hver dag. Med hensyn til tørfoder, er en varieret papegøjeblanding med tørret frugt og forskellige kerner godt nok, men man kan også prøve noget forskelligt her.
Det der nok er lidt specielt med caiquer er, at de i naturen tager insekter. Der er i England lavet et forsøg med volierefugle, hvor der blev smidt et termitbo ind til dem, og hver caique blev vurderet til at spise mellem 200 og 300 termitter på en halv time.
Også vores tamfugle går i angrebsposition når der er et insekt indenfor rækkevidde, men husk: Alt med måde. Vi giver vores fugle et magert stykke kød eller et kyllingeben de kan gnave i.
Og man skal passe på alt som er fedt når caiquerne er ude, for fedtholdig føde er noget de sætter stor pris på, men det er ikke nødvendigvis sundt, og der er ikke ”Kærgården” i naturen.
Med hensyn til fedme, er det ikke et stort problem hos caiquer, da deres aktivitetsniveau er meget højt. Men når de bliver ældre, og ”gearer” ned, skal føden selvfølgelig justeres.
[symple_column size=”one-third” position=”first”]
[/symple_column]
[symple_column size=”two-third” position=”last”]
[/symple_column][symple_divider style=”fadeout” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px”]
Adfærd
Det er når vi taler om caiquernes adfærd, at fuglene kommer i en klasse for sig selv. Fuglene bliver blandt andet også kaldt for klovnepapegøjer – og det siger meget om adfærden.
Når de er 2, er deres ”brydekampe” (små slåskampe red.) noget der skal gode nerver til. Jeg stoppede dem tit i begyndelsen, da jeg syntes at det gik for voldsomt til, men den Caique der havde det hårdest, begyndte kampen med det samme igen, og når man ved et uheld kom imellem dem, kunne man mærke, at der blev taget hårdt fat.
De elsker at ligge på ryggen og lege med ting i kløerne, og tæpper, dyner – ja, alt hvad der kan blive til en hule, er noget for en caique. De ”bodysurfer”, hvilket vil sige, at de i halve timer kan gnubbe sig op ad en, eller i et håndklæde – det er et syn for sig selv. De gør det ofte efter et bad.
Fuglene virker meget intelligente, og har de fået øje på noget de vil have fat i, så helmer de ikke før de har opnået deres mål, og det er set før at man kan finde på at samarbejde for at opnå en ting.
Den ene caique vi har, er ikke meget for at blive nusset, men den anden er meget glad for at blive kælet med – mere end en hund. De fleste caiquer er også meget glade for at ligge og blive nusset.
De elsker at hænge med hovedet nedad, og det er også i den stilling de tit slås og bryder. Og det gælder også når de hænger i håret på en – og de har ingen hæmninger når de er i legehumør.
Deres ”vandshow” er også et kapitel for sig selv – de elsker vand og de elsker at bade. Vores caiquer bader direkte under den rindende hane, og de stopper ikke før de er drivende våde og næsten ude af stand til at flyve. Bagefter skal der gnubbes på et håndklæde, indtil man er tør.
Caiquer deler ikke med nogen og det gælder især når der er føde. De sidder og spiser på den ene fod, mens de med den anden skubber andre Caiquer væk. Legetøj bliver heller ikke delt og det udløser tit en kamp.
Man skal være varsom hvis man sætter caiquer sammen, især hvis den der er i huset eller volieren i forvejen har nogle år på bagen. De skal sættes sammen trin for trin, og det er en god ide at lade dem mødes uden for buret så man kan styre det, hvis en af dem viser sig at være meget aggressiv. De er meget territoriale og der er voliereholdere der har reddet en nyindsat caique fra at blive slået ihjel.
Caiquerne er generelt nogle meget store egoer, der ikke er bange for noget eller nogen. De har en psyke som en ara, og en vilje som en maratonløber. De er meget søde og kærlige, men har også tendens til at være noget voldsomme i deres legeadfærd. De er nogle støjende papegøjer, som jeg ikke vil anbefale i en lejlighed. De gør meget tydeligt opmærksom på, hvis de bliver overset, og har nogle gennemtrængende skrig som de bruger til at advare og kalde med, og de sparer ikke på dem.
De har beholdt mange af deres naturlige egenskaber, deriblandt deres vagtsomme væsen, og man bliver gjort opmærksom på hvis der er forandringer udenfor.
Det siges at en caique ikke kan lære at tale. Jeg har heller aldrig hørt eller læst om en talende caique, men de kan lære små melodier og andre lyde. Vores caiquer kan f.eks. sige som en and, og det kan da også være at man kan lære dem at sige ”hej” el. lign.
Udbredelse og levevis
Caiquerne lever i et område centreret omkring ækvator i det nordlige Sydamerika. Det vil sige i et bælte omkring Amazon – floden. Caiquerne lever ikke i flokke som mange andre papegøjer gør, men i små grupper på omkring 30 fugle. Her lever de højt oppe i træerne i de tropiske skove.
De er ikke så gode flyvere som mange andre papegøjer – muligvis på grund af deres lille runde krop, og deres korte vinger. De lever derfor i tæt skov i lavlandsområder, hvor de kan klatre rundt og flyve små distancer, når de fouragerer. Men de er set leve i op til 1000m højde ved andelsbjergene. De lever af frugt, frø og bær, men tager sikkert også insekter.
Det er observeret, at når en gruppe caiquer fouragerer, bliver der udsat en vagtpost øverst oppe i et træ, som sørger for at advare om farer (især rovfugle).
Deres reder er placeret i huler i grene eller træstammer, og der sover de også når de er uden unger eller æg. De er meget territoriale og bliver i samme område hele livet.
Det er meget svært at finde oplysninger om caiquerne i den vilde natur, og det bunder nok i at de er svære at studere oppe i trætoppene.
[symple_divider style=”fadeout” margin_top=”0px” margin_bottom=”20px”]
[symple_column size=”two-third” position=”first”]
[/symple_column]
[symple_column size=”one-third” position=”last”]
[/symple_column][symple_divider style=”fadeout” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px”]
Opdræt
Caiquer kræver ikke den store voliereplads, for at blive ynglevillige, men i dansk klima skal der selvfølgelig være mulighed for at være indenfor. Størrelsen af redekassen er ikke kritisk for succes, men det anbefales at benytte en kasse på 45 cm. – 75 cm. i højden, og 25 cm. i bredden, og med et indgangshul med en diameter på 6 cm. Kassen bør dog være højt monteret. Caiquerne kan være hårde ved trækasser, og det må forventes at de skal skiftes ud 1 gang om året.
Caiquerne lægger som regel 3 æg, med 3 dages mellemrum. Disse klækkes efter 25 dage, dog klækkes det første efter 28 dage. Et caiqueæg vejer 9 gram og måler omkring 33 x 24 mm. En nyudklækket caiqueunge vejer 7 – 8 gram.
Under udrugningen bliver hunnen fodret af hannen, og når hunnen vil have mad fra hannen til sig selv og ungerne, mener man at hun siger som en tiggende unge, og får derved hannen til at gylpe.
Følgende observation er udført af George Smith:
Efter 18 dage – ingen spor af fjer.
Efter 27 dage – næbbet bliver mørkere.
Efter 29 dage – åbne øjne, fødder og næb næsten sort (øjnene åbner fra omkring 18 dage).
Efter 36 dage – fjer på vingerne og troner flot.
Efter 65 – 75 dage begynder ungen at kigge ud af hullet, og er derefter ude i 5 min. Gradvist bliver ungen modigere og modigere, og til sidst bliver den modig nok. Man kan også beskrive det ved at der går ca. 17 uger fra parring til ungen er flyvefærdig.
En caique er kønsmoden efter 2-3 år. Caiquer kan ca. få 2 kuld unger om året, og yngler mest mellem april og oktober.
Med hensyn til tamfugle, tager det 2½ måned før de spiser selv, og de skal helst spise fast føde helt selvstændigt i 14 dage før de kan afleveres til deres nye ejer (ved håndopmadning).
Hannerne er mere aggressive end hunnerne, og man kan godt have 2 hunner og 1 han i et opdræt, men ikke det omvendte. De har det nok bedst med kun at være et par, men her kan det forekomme at de ikke kan eller vil få unger sammen, men vil yngle hvis de får en ny partner.
Slægtede arter og mutationer
Jeg skriver navnene på engelsk, da jeg er bange for at opfinde danske navne.
Yellow-thiged Caique ( P.l.xanthomeia )
Pallid Caique ( P.m. pallida )
Yellow-tailed Caique ( P.l. xanthurus )
Kilder
- Caiques, af Rosemary Low, 2003 (Forlag: Dona)
Kan anbefales og kan købes på www.bogsalget.com
http://www.avesint.com/Black-Headed%20Caique.html
http://www3.upatsix.com/caique-chat/
http://caiquesarepeopletoo.homestead.com/About.html
http://www.cleos-corner.com/CaiqueInfo.html
http://www.caique-parrot-pet-birds.com/perfect.html
http://lars-bodin.dk/fugle