Fodring af fugle er et uudtømmeligt og spændende emne at diskutere, og det kan gøres så simpelt eller kompliceret, som man ønsker det.
Ingen har patent på sandheden om fodring af fugle. Der findes ca. ca. 10.000 forskellige fuglearter. Det siger næsten sig selv, at de enkelte fuglearters nøjagtige behov i forskellige fysiologiske livsstadier aldrig vil blive bestemt.
Dette berettiger imidlertid ingen til at blive hængende i gamle fodringsmyter og dårlige vaner.
Selv om man ikke kender alle fuglearters nøjagtige behov, er situationen den, at der inder for fugleverdenen eksisterer en grundforskning, som ikke findes magen til inden for andre dyrearter. Der er foretaget talrige forsøg, som næsten på dagsbasis – og i hvert fald på ugebasis – har givet os kendskab til behovene for domesticerede frøspisende fuglearter.
Mange Nobelpriser i udviklingsbiologi, fysiologi, biokemi, adfærd og ernæring er f.eks. uddelt på grundlag af forsøg på kyllinger og duer.
Denne fantastiske grundforskning angiver veje til fornuftig fodring af vore hobbyfugle. Specielt mindre frøspisere og papegøjer.
Visse ting er gældende for fodring af alle dyrearter.
Ethvert foder består af makronæringsstoffer som vand, protein, fedtstoffer og kulhydrater og mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler. Ud over at disse stoffer skal være til stede i tilstrækkelig mængde, skal de også være indbyrdes afbalancerede i forhold til hinanden og til foderets indhold af energi.
I udviklingen af pellets til fugle har man netop lagt væk på, at enhver del af foderet skal være afbalanceret på denne måde.
Al udvikling på fodringsområdet inden for andre domesticerede dyrearter og zoo-dyr har således også igennem de sidste mange årtier bevæget sig væk fra såkaldt ”naturlig fodring” mod fodring med fuldfoder af forskellig slags.
Internationalt hersker der heller ikke tvivl om, at videnskaben anser anvendelsen af et godt fuldfoder til fugle som bedre end enhver hjemmelavet løsning.
Beklageligvis må det siges, at udviklingen inden for dansk fuglehold generelt har stået stille de sidste 20 år. Jeg har gennem mit arbejde som smådyrsdyrlæge med speciel interesse for fugle og eksotiske dyr kunnet iagttage stilstanden på nærmeste hold. Igennem de sidste 20 år har jeg med mellemrum skrevet om emnet fuglefodring uden bogstavelig talt at have nødig at ændre ”teksten”.
I Danmark holder man stædigt fast i frøfodring, spirede frø og ”naturlig kost”. Det er nærmest en glorificeret strategi.
Ethvert tilløb til en fornuftig diskussion om fodring neutraliseres med argumentet ”Min fugl skal have et naturligt foder”.
Det kan i denne sammenhæng være interessant at give et bud på definitionen af en ”naturlig papegøje” – f.eks. amazoner eller araer.
Det er fugle, som lever et liv i frygt som byttedyr, de opfatter al bevægelse som en trussel, de sover ca. 12 timer dagligt, de spiser ca. 2 x ½ – 1 time dagligt, de indgår ofte livslange partnerskaber, de har en helt speciel synsevne, de er meget sociale, de lever under konstante forandringer i miljøet, de har som bekendt fjer med fældeperioder, der stiller specielle krav, og så er de – modsat den gængse opfattelse – meget stærke individer.
Deres naturlige føde vil være frugter inkl. visse nødder, kerner, lidt ler, bark og nogen animalsk føde (f.eks. insekter, Red.). Fødetilgangen vil variere efter årstiden.
Karakteristisk er det, at de i naturen skal ”kæmpe for føden”, og at de ikke kan tillade sig at være kræsne.
Som et kuriosum kan det nævnes, at et foder, der opfylder fuglenes behov i naturen, ikke altid opfylder fugles behov i fangenskab. Det er jo ret interessant, når vi lever i en periode, hvor alt skal være så naturligt som overhovedet muligt.
I naturen har de aldrig set en jordnød, et fuglefrø, en solsikke, kunstigt fremdreven frugt eller grønsager – alle ting som normalt indgår i begrebet ”naturlig fodring”.
Behov
Ethvert dyrs spiselyst styres primært af behovet for energi/cal/joules. Sulten styres ikke af behov for enkeltstoffer som mineraler og vitaminer.
Naturlige behov veksler med dyrenes – fuglenes – fysiologiske tilstand, miljø og krav til bevægelsesenergi.
Som et kuriosum kan det nævnes, at papegøjer i naturen helt specielt har et behov for at indtage vigtige afgiftende lerarter. Simpelthen for også at kunne udnytte giftige foderemner i naturen.
I fangenskab er det først og fremmest kedsomhed, fodertekstur og overflod af foder med frit valg på alle hylder, der bestemmer, hvad de indtager.
I udlandet er man mange steder kommet et skridt videre i diskussionen om fugles behov i relation til foderindtagelse. Det skal gøres spændende at spise, og fuglene skal gøre sig fortjent til maden. F.eks. diskuteres der intervalfodring (fodring med faste mellemrum, Red.), random fodring (fodring med tilfældige mellemrum, Red.) og servering af ”skjulte foderemner”.
Fodringsstrategier
Ikke bare foderemnerne er forkerte – også fodringsstrategierne halter.
Der findes 3 basale fodringsstrategier:
- Minimal fodring som blot tillader overlevelse.
- Optimal fodring – også kaldet normfodring – som sikrer, at fuglene i enhver fysiologisk tilstand, i forhold til miljø og mulighederne for motion får dækket deres behov og ikke mere.
- Maksimal fodring eller cafeteriafodring – hvor man fodrer efter princippet hellere give for meget end for lidt – og i øvrigt efter frit valg.
Både minimal fodring og cafeteriafodring kan være livsfarligt for fuglene.
I praksis er cafeteria fodring det store problem. Fuglene proppes med alle mulige foderemner i rigelig mængde.
Resultatet er at mange papegøjer lever et liv på solsikke, nødder, frugter uden næringsmæssig værdi samt heroiske tilskud mængder af diverse tilskud. Sagt på en anden måde – slik + tilskud.
I praksis ser vi som dyrlæger gang på gang resultaterne af denne for fuglene invaliderende indstilling til fuglefodring. Fede fugle, fugle med svage immunsystemer, fjerpilning, fjer fyldt med stresslinier og kråser overfyldt med sten er daglige problemer.
Fejlagtigt tror mange at smagen betyder meget for fodervalg hos fugle. Smagssansen hos fugle er meget dårligt udviklet.
Papegøjer har f.eks. kun ca. 350 smagsløg mens mennesker har 9000 og kaniner 17.000.
Kedsomhed og foderets tekstur, som registreres af trykreceptorer i mundhulen, bestemmer primært, hvad og hvor meget foder en fugl i fangenskab indtager. Muligvis spiller farven også en rolle, men det vides ikke med sikkerhed.
Pellets i Danmark
Af en eller anden årsag er det sådan I Danmark, at fuglefolket glorificerer frøfodring og ”naturlige frugter og grøntsager”. Kun meget nødigt begiver man sig ind på pellet-vejen.
Cafeteriafodring med frit valg på alle hylder af alt muligt usundt eller ligegyldigt foder indtager en klar førsteplads som danske fugleholderes foretrukne fodermetode.
Oftest sker det med henvisning til ”naturlig fodring”, og at der ingen variation er i pelletfodring. Argumenter som er nemme at sælge i disse tider.
Faktum er imidlertid, at intet af det foder vi giver vore fugle er naturligt – heller ikke kultiverede grøntsager og frugter. Kunne man forestille sig en sammenligning mellem f.eks. et kulturæble og et vildt æble, er der betydelige forskelle i indholdet af næringsstoffer.
Intet foder er mere indholdsmæssigt varieret end færdigfoder. Uanset hvordan det ser ud.
Ud over at forebygge foderubalancer er pellets også en både nem og praktisk fodringsmetode. Måske er fodring med pellets lidt dyrere end frøfodring, men jeg kan ikke forestille mig, at dette skulle være et problem for seriøse fugleholdere.
Et godt råd er at give 75-80 % pellets og 20-25 % ”slik”, og begge dele er nødvendige givet på den rigtige måde.
Fodringen med 75-80 % pellets sikrer at papegøjefuglenes behov dækkes rent fysiologisk. Slikdelen på 20-25 % kan anvendes i træningsøjemed eller i indlæringen af ”Captive Foraging”.
”Captive Foraging” betyder simpelt hen, at foder tilbydes på en måde, således at fuglenes naturlige instinkter og evner for at finde føde stimuleres bedst muligt.
”Slik” skal aldrig bare tilbydes, som nævnt under cafeteriafodring. Det skal gemmes og/eller anbringes på svært tilgængelige steder, således at fuglene både skal bruge hjerneceller og tid på få fat i det. Se artiklen ”Captive Foraging”.
Konklusionen må være, at uanset hvad vi gør med vores fugle, kan vi aldrig ramme det naturlige, men vi kan gøre det meget bedre end frø, spirede frø, frugt, grøntsager og heroiske og ukendte mængder af tilskudspræparater.
Tilskud kan ikke kompensere for skævheden i cafeteriafodring.
Tilskudsmængder i rette mængder kan kun gives korrekt, såfremt du i forvejen kender de nøjagtige indhold af de enkelte næringsstoffer i basalfoderet. Gør du det?
