Det kunne lyde som titlen på et absurd teaterstykke. Det er det ikke. Det er en artikel om fugles behov for og evner til at opfatte lys.
Glandula pinealis betyder koglekirtlen, og den sidder i hjernen.
Øjet udtrykker menneskets dybeste sjæl, men det er også et fantastisk sanseorgan, som beskriver vore omgivelser i billedform, samtidig med at det sikrer os overlevelse.
Det er i dag et anerkendt faktum, at lys har en afgørende betydning for menneskers både psykiske og fysiske velvære. Lys anvendes både terapeutisk i behandlingen af mange lidelser og profylaktisk(forebyggende) til at sikre en sund sjæl i et sundt legeme.
Kunne det tænkes, at lyset havde en tilsvarende betydning for fugle ?
For evt. at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt, at have et basalt kundskab til fugleøjets anatomi , fysiologi og lysopfattelse.
Vi kan aldrig med sikkerhed vide, hvordan andre individer opfatter synsindtryk i deres hjerner, men både “anatomien”, forsøg og for øvrigt egne mangeårige erfaringer tyder på, at det forholder sig som beskrevet i det følgende.
Fugleøjet
Af alle hvirveldyr er fugle dem med den bedst udviklede synsevne. Fugles liv er primært baseret på synsindtryk og lyde. I overenstemmelse hermed er langt de fleste fugle dagaktive.
Fugles øjne er enormt store i forhold til kropsvægten. Et menneskes øjne udgør under 1-2% af kropsvægten. Hos fugle er den tilsvarende procent 10-15%. Mange rovfugleøjne er større end et menneskeøje. Vægten af et strudseøje er over 40 gr. – mere end den samlede hjernemasses vægt.
Øjets placering på hovedet afhænger af levevis. Fugle som skal kunne se 3D-billeder og fokusere kraftigt på fjerne byttedyr og dyr i hurtig bevægelse – har mere fremadrettede øjne.
Fugle – som er udprægede byttedyr – har øjnene placeret på siden af hovedet. Både snepper og spætter kan f.eks. “sidde midt på en fodboldbane” og overskue banen hele vejen rundt. Næsten det samme kan vore papegøjer.
Øjeæblets form og virkningsmekanismer varierer. De flestes fugles er næsten rundt. Rovfugle – som fokuserer på lang afstand – har et langt øjeæble. Fokuseringen foregår hos disse fugle ved, at både linse og hornhinde ændrer krumning. Evnen til at fokusere styrkes yderligere ved, at synscellerne er anbragt i grupper, som forstørrer billedet op til 10 gange i forhold til menneskets billedopfattelse.
Vi skal f..eks. med et normalt syn kunne se den næstnederste linie på lægens synsplanche på 6 m´s afstand. En musvåge kan se den på 60 m´s afstand. Ørne kan se en hare på 5-6 km´s afstand.
“Grovanatomien” i øjet er stort set den samme som hos pattedyr. Dog har fugleøjet bevaret nogle særegne brusk og knoglestrukturer fra “deres tid som krybdyr”.
Øjet er beskyttet af 2 øjenlåg – et øvre og et nedre, som er det mest bevægelige. Hertil kommer et 3die øjelåg – blinkhinden. Den udgår fra den forreste øjevinkel. Blinkhinden trækkes helt op foran øjet som beskyttelse. Samtidig fugtes øjet.
Lyset passerer igennem hornhinde og linse til nethinde. Fra nethinden går det gennem synsnerven til fuglehjernen, som har en meget veludviklet “synsafdeling”.
Nethinden huser synscellerne kaldet stave og tappe. Hos dagaktive fugle dominerer antallet af tapceller over stavceller. Det omvendte er tilfældet hos nataktive.
Antallet af tapceller er hos mennesker ca. 300.000 pr. mm2 nethinde. Hos fugle er antallet 3-5 x større, og de er grupperet, så fuglene opnår en kikkert-/forstørrelseseffekt og hos rovfugle en 3D-effekt. Rovfugle skal ramme deres bytte hver gang. Enhver “misser” vil være et kæmpe energispild.
Tapcellerne er ansvarlige for farveopfattelse, “øjets opløsningsevne(detaljer) og registrering af antal synsindtryk pr. sekund.
Det store antal tapceller gør fugle i stand til at se detaljer. Samtidig opfatter de ca. 150 synsindtryk pr. sek. mod menneskets sølle 20 pr. sek..
Der findes forskellige typer af tapceller. Hos mennesket 3 typer som hver især opfatter farverne rød, blå og grøn. Alle andre farver opstår som en kombination af signaler fra de 3 taptyper. Det kaldes et trichromt(3-farvet) farvesyn.
Fuglene har 4 – måske 5 – forskellige typer tapceller som indeholder oliedråber med forskellig lysbrydningsevne. Ud over at se “menneskets farver” er de også i stand til at se UV-lys. Dette er bekræftet ved microspektrofotometri, elektrofysiologiske underssøgelser og adfærdsforsøg(professor Innes Cuthill, Bristol University).
Fugle har et tertiært(“4-farvet”) farvesyn – akkurat som visse fisk og skildpadder.
Vi kan konkludere, at fugle ser bevægelser meget bedre end os, de ser detaljer meget bedre end os,
deres farvesyn er langt mere nuanceret end vores, og mange af dem har en 3-dimentionel billedopfattelse, som vi aldrig rigtig vil kunne forstå.
Til lysopfattelse hører også Koglekirtlen(gl. pinealis).
Koglekirtlen er en lille hormonproducerende kirtel placeret på oversiden af hjernes forreste afsnit. Lige under de porøse og lysgennemtrængelige isseknogler.
Kirtlens formål er at være lysdetektor. Hver dag sørger den for, at kroppens interne ur stilles rigtigt i forhold til omverdenens lysintensitet og svingninger i fotoperioder(forholdet mellem lys og mørke). Kirtlen fungerer i samspil med de dele af hjernen, der udskiller hormoner.
Kirtlen påvirkes af lys. Dels direkte igennem isseknoglerne, men også via lysudløste impulser fra synscellerne i øjet. I mørke udskiller koglekirtlen et hormon, som hedder melatonin. Lys hæmmer udskillelsen. Melatonin styrer både de daglige og de sæsonbestemte biorytmer(“fotoperioder”). Herunder ændringer i kønsfunktionen.
Kirtlen sender signaler til hypofysen som overordnet styrer kroppens øvrige hormonproduktion.
Forskerne mener i dag, at der findes yderligere ukendte stimuli for denne kirtel. Måske ændringer i tilbud af foderemner, måske regnvejr. Jeg husker bl.a. at have læst en videnskabelig artikel som beskrev at regnvejr stimulerede undulater til avl(= udskillelse af kønshormoner). Kunne det tænkes at en daglig stor bruser kunne stimulere nogle af vore hobbyfugle til avl ?
Man ved med sikkerhed, at kirtlen er påvirkelig af magnetisme. Den indeholder magnetiske partikler. Når disse påvirkes, ændres kirtlens funktion. Jordens magnetiske felter sæsonvarierer. Måske med en påvirkning af fugles “fotoperioder” og hormonproduktion til følge ?
Øjets, lysets og farvers betydning
Som det kan ses ovenfor, er der utroligt mange faktorer, der indikerer, at lyspåvirkninger er af afgørende betydning for vore fugle.
Stofskifte, valg af mage, stressniveau, fodervalg, overlevelse, udskillelse af kønshormoner, en naturlig biorytme, fældeperioder og trækperioder er stærkt afhængige af optimale lysforhold. Optimale betyder, at lysforholdene på stedet svarer til fuglenes naturlige levested. Det fuglene er genetisk programmerede til. Tropefugle bør således have 12 timers lys og 12 timers mørke.
Der foregår en løbende diskussion om dagslys er nødvendig for, at fugle kan danne det livsnødvendige D3-vitamin. Der er ikke enighed. Min personlige mening er, at fugle i Danmark generelt skal tilbydes vitamin-D3 i foder.
Hvad betyder lyset for danske hobbyfugle?
Ser vi overordnet på danske fugleholderes situation, kan ingen vel benægte, at vi geografisk befinder os på et sted, hvor vi ikke kan opfylde de fleste hobbyfugles genetiske behov for lys,varme og fugtighed.
Temperaturen er for lav, fotoperioderne svarer ikke til fuglenes genetiske programmering, og vi mangler naturlige foderemner. Vi kan højest tilbyde vore fugle en acceptabel tilværelse. Oftest baseret på, at de en stor del af tiden holdes indendørs i en elendig belysning.
Almindeligst kommer lyset oven i købet ind igennem glasvinduer, som er uigennemtrængelige for det for fuglene så vigtige UV-lys.
Lys er i mine øjne det mest nedprioriterede tema i dansk fuglehold. Faktisk husker jeg ikke et eneste fuglehold, hvor man seriøst har søgt at skabe optimale lysforhold. De fleste danske hobbyfugle lever under forhold, som svarer til, at vi som mennesker er farveblinde og placeret i en mørk kælder. At de overhovedet overlever, understreger fugles fantastiske overlevelsesevne.
Mange danske hobbyfugle er som følge af dårlige lysforhold fede, stressede, fejlspisende og for dårlige til at yngle.
Fotoperioderne(forholdet mellem lys og mørke) er forkert afstemte i forhold til fuglenes hjemsted og gener. Danske hobbyfugle tilbydes dårligt lys i alt for lange perioder – ofte har de sogar vågeblus om natten ! Biorytmerne forstyrres med det resultat, at fuglene bliver stressede(f.eks. stereotyp adfærd, fjerpilning, for tidlig død), at de over- og/eller fejlspiser, og at avlsmekanismerne forstyrres.
Fugle, der naturligt lever tæt på ækvator, skal for at trives psykisk have ca. 12 timers lys og 12 timers mørke(læs: ro !). Hverken mere eller mindre – og det gælder både voksne og unger. Der er ingen tvivl om, at nattefodring af tropiske fugleunger i lys kan udvikle stressdisponerede voksne fugle med f.eks. hang til fjerpilning. Ro og total mørke i 12 timer er et must for en sund mental udvikling.
Under danske forhold kan det umiddelbart være vanskeligt at opfylde tropefugles behov for lys og mørke. I vores lyse perioder er dagene for lange. I de mørke er perioderne med dagslys for korte og man tilbyder dem kunstlys.
Slutresultatet er i begge tilfælde oftest for meget lys og for lidt hvile. I de lyse perioder bør man i realiteten dække vinduer til – og i de mørke – nøjes med at tilbyde fuglene 12-13 timers full-spectrum lys. Bedst i kombination med dagslys.
Et klassisk eksempel på tropefugle med stressproblemer p.gr.a. for meget lys er strudsekyllingerne. Mange dør simpelthen hvis man ikke dækker vinduerne i staldene med f.eks. persienner.
Tilsyneladende er det ikke – modsat fugle fra vore breddegrader – markante ændringer i fotoperioderne, der betinger at vore tropiske fugle kommer i avlskondition. Måske er det snarere en ændring i tilbud af foderemner ? Hos strudsen ved man, at alene en øgning i foderets proteinindhold stimulerer avl.
Måske ændringer i jordmagnetisme(jf. at koglekirtlen er magnetisk følsom) eller UV-lys, som betinger en udskillelse af kønshormoner hos disse “ækvatorfugle”. Regnvejr er som nævnt også en mulighed.
Fugles øjne registrerer 150 synsindtryk pr. sekund mod vores 20. Vi ser traditionelt neonlys som et konstant lys. Fugle ser det sandsynligvis som lysblink – endnu en mulig stressfaktor.
Strudsekyllinger kan dø i stalde med almindeligt neonlys/almindelige glimtændere. Betydningen hos papegøjer er endnu ikke videnskabeligt undersøgt, men efter min mening er det relevant at drage en parallel.
Fugleøjets ekstremt gode evne til at se skarpt samtidig med en hurtig frekvensopfattelse gør også, at vi nøje må overveje bevægelser i og omkring fuglehuset. Også selv om bevægelserne er “bag fuglene” – de ser det hele. Små og/eller pludselige bevægelser bliver nemt til store farlige bevægelser.
Fugles tetrachrome(4-farvede) farveopfattelse betyder, at de kan se UV-lys. UV-lys er afgørende betydning for valg af bl.a. partner og fodervalg.
Forsøg(bl.a. på Bristol University) har vist, at fugle foretrak frø, der udsendte UV-lys med en bestemt frekvens.
Når vi vælger mager for vore fugle, anvender vi sandsynligvis nogle helt forkerte kriterier set med fuglenes øjne. Fugles valg er i høj grad baseret på fjerdragtens UV-udstråling. Konstruktionen af fjer og soigneringsfedtet fra halekirtlen er sandsynligvis en vigtige faktorer for fjerenes evne til at udsende UV-lys.
For en solsort er en solsort ikke kun sort
Skjulte kønsforskelle i fjerdragtens UV-udstråling er eksempelvis påvist hos blåmejser, stære og zebrafinker. Blåmejsen er en meget svær fugl at kønsbestemme, men nye undersøgelser har vist, at hannen udsender meget mere UV-lys fra den “blå farve” end hunnen.
Forsøg i dagslys med stære viste, at en flok stærehunner ud af en gruppe på 5 tilsyneladende ens hanner konstant valgte de samme 2. Blev UV-lyset filtreret fra, faldt valget på nogle helt andre.
Selv hos farvestrålende fugle som zebrafinker viste det sig ved hjælp af lysfiltre, at UV-forskelle var af stor betydning for valget af mage.
Fugle ser med andre ord noget, som vi mennesker ikke ser. Om alle fugle anvender UV-strålerne i magevalg vides ikke med sikkerhed. Måske er det sådan, at nogle af de meget farvestrålende finker ikke gør det.
I teorien sætter vi sandsynligvis de forkerte fugle sammen som mager, og måske anvender vi foderemner med en forkert farveudstråling
Hvad gør vi ?
Typen af lys: Vælg et lys med en frekvens fra ca. 280 nm til ca. 800 nm. Kontakt en af de store producenter f.eks. Philips. Lad dig aldrig nøje med plantelys – det er ikke tilstrækkeligt.
Lyskildens anbringelse: Placér lyskilden ca. 50 cm. over fuglens hoved, på det sted hvor den oftest sidder.
Lysfrekvensen: Glimtænderen skal yde 40.000 til 60.000 glimt pr. sek.
Fotoperioder: Ca. 12 timers lys og 12 timers mørke til de fleste hobbyfugle – dem der naturligt lever nær ækvator. Undgå vågelamper.
Lyskildens levetid: Orienter dig altid om lyskildens “levetid” . Ikke hvor længe den giver lys, men hvor længe den giver nok af det vigtige lys. Udskift når det er nødvendigt.
Glas i fuglerum: Overvej om du ikke kan anvende plexiglas i stedet for alm. glas. UV-stråler går i -hvertfald delvis igennem plexiglas.
Adfærd i fuglerum: Fugles evne til at se detaljer og bevægelser i en hurtig frekvens gør at mennesker skal bevæge sig langsomt med små bevægelser. Fugle vil bemærke enhver forandring i eller omkring et fuglerum. Det kan stresse dem og påvirke deres lyst til at yngle. Alle forandringer skal således ske uden for avlssæsonen. I enkelte tilfælde kan det også have en positiv virkning på nervøse fugle at bære de samme klæder/farver i fuglerummet.
Enhver stirren vil opfattes som en trussel – “når man bliver iagtaget, er man i fare”.
Fugle er i stand til at skelne enkeltpersoner og endog køn fra hinanden. Pasning af fremmede kan være en stressfaktor.
Fodring ? Desværre er der p.t. alt for ringe viden om UV-lysets betydning for valg af foderemner.
Uanset hvad vi gør af krumspring kan vi aldrig kopiere sollys 100%, men vi må og skal prøve at gøre det så godt som muligt. Det skylder vi disse prægtige skabninger.
Fuglene holder øje med os – men holder vi tilstrækkeligt øje med dem ?
