Det karakteristisk ved fuglens skelet er, at fuglenes knogler ofte er hule og at der i særlige knogler er luftsække, der er forbundet med de øvrige luftsække i kroppen.
Det er dog ikke således at de mest luftfyldte knogler altid findes hos de bedste flyvere. For eksempel har en mursejler marvfyldte knogler, mens en struds, der slet ikke kan flyve, har ret luftfyldte knogler.
Kraniet er ligesom ved pattedyrene bygget af flade knogler, der er vokset sammen. Overkæbe og underkæbe danner basis for næbbet. Som noget helt karakteristisk er papegøjers overnæb ikke fastvokset til kraniet som normalt, men forsynet med et “hængsel” og tilhørende muskulatur, der gør næbbet meget bevægeligt.
I modsætning til pattedyr som alle har samme antal knogler i hvirvelsøjlen, kan antallet variere en hel del ved fuglene, ligesom der i nogle tilfælde ses en sammenvoksning af adskillige hvirvler især i lænderegionen. Halsen kan indeholde mange hvirvler, der gør at nogle fugle som for eksempel ugler kan dreje hovedet helt bagud.
Antallet af ribbenspar varierer fra tre til ni.
Brystbenet er forsynet med en tydelig kan der kan være meget forskelligt udviklet fra art til art. Kammen på brystbenet danner hæfte for de store brystmuskler der leverer arbejdet til vingerne. Derfor er brystbenskammen helt forsvundet ved strudsene der ikke kan flyve, mens for eksempel gode flyvere som duer har en stor brystbenskam.
Vingerne (forlemmerne) bærer tydelige tegn på at de er udviklet fra dyr med ”hænder” idet man kan se virereudvikling/rester af mellemhånds- og fingerknogler.
Benene (baglemmerne) er karakteristiske ved at alle fugle mangler den 5. tå. Foden har normalt 3 fremadrettede og en bagudrettet tå. Ved enkelte arter er en af fortæerne en ”vendetå” og ved papegøjerne er der to fremadrettede og to bagudrettede tæer.
Kilde: Ingvald Lieberkind, Dyrenes Verden.
