Når snakken går om planter, der egner sig til anbringelse i og omkring volierer, og hvad der kan bruges til siddegrene og redemateriale, opstår spørgsmålet: Hvilke planter er giftige?
Hos fugle er det særlig svært at afgøre, hvor giftig en plante er, da der er enorme forskelle på, hvad de forskellige fugle tåler. Det er velkendt, at vilde fugle æder bær af giftige planter som taks og enebær, og forældrefugle kan æde og fodre unger, f.eks. med bær af Efeu, uden at de tager skade. I den forbindelse må vi dog ikke glemme, at der er forskel på fugle. En solsort sluger bærrene uden at tygge dem, og kernerne går uskadte gennem tarmkanalen, mens de forskellige arter af krumnæb typisk vil knuse kernerne med næbbet og dermed samtidig udløse giftvirkningen.
Mennesker kan med glæde nyde en avocadofrugt, mens både blade og frugter har givet alvorlige forgiftninger hos mange dyr og fugle, endog fisk. En Nandayparakit og en Rosellaparakit gnavede flere gange i en Diffenbachia, der er giftig for mennesker og husdyr, uden at blive syge. Nerie har givet dødelige forgiftninger hos mennesker, dyr og fugle ( kanarier dør på fem minutter ) , men kilehaleparakitter og undulater har uden skade spist af bladene. Grønne bær af hyld kan give opkastninger hos mennesker, og to Kongopapegøjer er døde efter at have spist af bladene på en gren, der ragede ind i volieren. Grenene er ellers bløde og lækre som siddepinde, og jeg har tidligere brugt dem uden skade på fuglene, men gør det ikke mere. Persille anbefales bl.a. af Wolfgang Aeckerlein og Herman Schnabl som et værdifuldt grønttilskud, men i Frankrig er en Gråpapegøje død efter at have spist persille – måske en bestemt sort, som vi ikke dyrker. En tysk dyrlæge maner alligevel til forsigtighed. En af de første herhjemme, der havde held med opdræt af Jordbærhovedet dvp. fortalte, at de med stor fornøjelse gnavede blade af Kirsebærlaurbær i stykker til redema-teriale. Da jeg antydede, at de burde være døde allesammen, fik jeg det opmuntrende svar, at de var endda særdeles kvikke. Eksempler-ne giver dog mere usikkerhed end vejledning.
Stueplanter
De nævnte planter kan være til fare for fugle, der flyver frit omkring i stuen. Nerie er særlig farlig for undulater og kanarier, især om foråret, og marsvin er ofte blandt ofrene, da de øjensynlig kan lide at spise af den. Diffenbachia og Philodendron fører ofte til dødsfald hos katte.
Sømandstrøst (Aglaonema), Flamingoblomst (Anthurium), Brunfelsia (Brunfelsia), Elefantøre (Caladium), Kroton (Codia-eum), Alpeviol (Cyclamen), Birkefigen (Ficus), Dieffenbachia (Dieffenbachia), Julestjerne (Euphorbia), Gummitræ (Ficus), Fingerphilodendron (Monstera), Nerie (Nerium), Philodendron (Philodendron), Svigermors skarpe tunge (Sansevieria), Guldranke (Scindapsus), Fredslilje (Spathiphyllum), Gåsefod (Syngonium).
Urteagtige planter
Stormhat (Aconitum), Ingefær (Arum), Galnebær (Atropa), Indisk hamp (Cannabis), Chrysanthemum, Høsttidløs (Colchium), Liljekonval (Convallaria), Pigæble (Datura), Fingerbøl (Digitalis), Vortemælk (Euphorbia), Pragtlilje (Gloriosa), Bjørneklo (Her-acleum), Bulmeurt (Hyoscyamus), Lupin (Lupinus), spirer af Kartoffel (Solanum), Sort natskygge (Solanum), Palmelilje (Yucca).
Træagtige planter
Rosmarinlyng (Andromeda), Azalea, Buksbom (Buxus), Clematis, Blærebælg (Colutea), Garvebusk (Coriaria), Pebertræ (Daphne), Drageblodstræ (Dracaena), Benved (Euonymus), Tørst (Frangula), Visse (Genista), Efeu (Hedera), Hortensie (Hydrangea), Kristtorn (Ilex), Enebær (Juniperus), Guldregn (Laburnum), Liguster (Ligustrum), Gedeblad (Lonicera), Bukketorn (Lycium), Vildvin (Parthenocissus), Avocado (Percea), Kirsebærlaurbær (Prunus), Mandel (Prunus), Vrietorn (Rhamnus), Rhododendron, Kristpalme (Ricinus), Uægte akacie (Robinia), Druehyld (Sambucus), Hyld (Sambucus), Koralkirsebær (Solanum), Snebær (Symphoricarpos), Taks (Taxus), Livstræ (Thuja), Tornblad (Ulex), Kvalkved (Viburnum), Blåregn (Wisteria).
Faren for forgiftning vil altid være højere hos burfugle, da de på grund af kedsomhed eller utilstrækkeligt udvalg bider i eller æder for meget af uegnede planter.
En fornuftig og god forholdsregel vil derfor være:
Lad være med at anvende planten, hvis du er i tvivl!
