I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at se nærmere på i denne artikel.
Det hele starter med det tørre frø. Vi køber det hos en frøhandler og hvad så? Hvis det er hirse så indeholder det 12 % vand, 10 % protein, 4 % fedt, 70 % sukkerstoffer (kulhydrater) og omkring 1 % fibre. Alle disse værdier skal tages som gennemsnitstal.
Hvis vi ser på nogle forskellige frøsorters indhold (angivet i %):
| Frøsort | Fedt | Kulhydrater | Protein | Mineraler |
|---|---|---|---|---|
| Hvede | 2 | 65-72 | 10-12 | 2 |
| Afskallet havre | 5-7 | 54-58 | 10-12 | 3 |
| Seneralhirse | 4 | 55-65 | 10-12 | 3 |
| Kanariefrø | 5-7 | 50-60 | 12-16 | 2 |
| Valmuefrø | 40-50 | 10-12 | 15-18 | 5-7 |
| Hørfrø | 30-40 | 18-20 | 18-22 | 5-7 |
| Hamp | 28-32 | 17-20 | 18-20 | 2 |
| Negerhirse | 30-34 | 14-16 | 15 | 8 |
| Rybs | 38-42 | 8-10 | 18 | 4 |
Så passer de jo ikke for alle med de første tal, jeg opgav, men indenfor frø skal man skelne mellem 2 typer (mindst): de mere almindelige – som hirse og kornsorter og de ret fedtholdige, der desuden for de flestes vedkommende også indeholder ret meget protein.
Spiringen
Frø er hygroskopiske, og det vil sige, at de let trækker vand ind i sig. Vægten kan hos visse frø stige op til 7 gange fra tørt frø til svuldent frø efter et par dage i vand. Når frøet er vandmættet, begynder kimen at vokse, og derved sker der en omdannelse af de forskellige stoffer, der er indeni frøet. Der kommer ingen stoffer til udefra bortset fra vand og ilt.
Olieholdige frø laver fedtdelen om til kulhydrater, der så via enzymer bliver omdannet til opløselige sukkerstoffer. Forudsætningen for denne proces er en vis mængde varme og dertil adgang til ilt. Derefter indtræder “strækningsudviklingen af kimen”, og det kræver også vand. Resultatet heraf er, at kimen bryder skallen.
Råproteinet i frøet bliver omsat til aminosyrer, og der bliver via en enzymomdannelse dannet de essentielle aminosyrer (essentielle betyder, at de er livsnødvendige for modtagerorganismen og ikke kan dannes i denne). Hvis man spirer hvede ved 25 grader i 3 dage stiger indholdet af aminosyren lysin med 38 % og threonin med 37 %. Begge er essentielle aminosyrer. Ser vi på spiring af mungobønnen (kaldes også mungbønne), så bliver der 24 % mere lysin, 19% mere threonin, 29 % mere alanin og 7 % mere phenylalanin, der alle er vigtige mursten i proteindannelsen og også essentielle aminosyrer. Man regner med et sted mellem 9 og 16 essentielle alt efter hvilken organisme, de skal anvendes i.
Nu er det ikke kun ovenstående omdannelse, der finder sted. Bliver vi ved mungobønnen, så stiger dens vitaminindhold også kraftigt (ved en 4 dages spiring), og det er en særdeles vigtig faktor i spiringen:
Vitamin A …………………………….208 %
Vitamin B1 (thiamin) …………….285 %
[Vitamin B2 (riboflavin) …………515 %
Vitamin B3 (niacin)………………. 256 %
Vitamin B12 ………………………….150 %
Vitamin C ……………………………. 1300 %
Indholdet af vitaminer i andre frøsorter uspiret / spiret:
……………….Vitamin B2 …………..Vitamin B3………… Vitamin B1………….Vitamin H (Biotin)
BYG…………….1,3/8,3………………72/129 ……………….-/7,9…………………0,4/1,2
MAJS……………1,2/3 ……………….17/40…………………. 6,2/5,5………………3/7
HAVRE………….06,12,4……………..11/48…………………10/11,5………………1,2/1,8
SOYABØNNE …..2/9,1 …………….. 27/49…………………10,7/9,6 ……………..1,1/3,5
Vi kan også se på vitaminindholdet ved spiring af hvede på 2 måder: alt efter hvor lang tid det er under spiring, og ved hvilken varme det er sat til spiring. Begge dele har indflydelse på indholdet af vitaminerne.
Vitaminer…………….30 grader Celcius……….25 grader Celsius
…………………………….. 12 timer ……………….120 timer
Thiamin……………………..50%……………………… -4%
Riboflavin …………………..65% …………………… 211%
Pyridoxin……………………48% ……………………… 33%
Niacin ………………………. 10% …………………….. 25%
Pantotensyre ……………….40% …………………….. 25%
Biotin………………………..190………………………… 225%
Vitamin C…………………. 14%……………………….. 59%
Vitamin E ………………….116%………………………. 94%
Vitaminernes virkning
For at forstå hvor vigtig vitaminindholdet er, kan vi lige repetere, hvilken gavn vitaminerne gør:
A: virker på vækstfunktionen og fremmer synet
B1: styrer kulhydratomsætningen og muskelopbygningen
B2: styrer omsætningen af næringsstoffer og fremmer væksten
B3: omsætter sammen med enzymer fedt, kulhydrater og æggehvider, hjælper desuden på funktionen af mave og tarm
B6: styrer væksten og er med til at danne blodet
B12: deltager i omsætningen af fedt, kulhydrater og proteiner og fremmer væksten hos unger
C: styrker vævet og aktiverer hormoner, styrker kroppens forsvar mod sygdomme
E: er en antioxidant, og hos visse dyr styrker det kønsfunktionen
H: styrker hud og fjerdannelsen samt nervecellerne.
Ordforklaring
kulhydrat: sukker
enzym: er nødvendigt for visse kemiske processer
æggehvide: protein
hormon: udskilles i kroppen fra forskellige organer
antioxidant: et stof, der hæmmer iltning af især fedtstoffer (hindrer harskning af fedt)
Det var vitaminforøgelsen, men det viser sig minsandten, at også mineralindholdet stiger, og da mange mineraler har betydning i den levende organisme, ser vi lige på nogle af dem og stigningen under spiring af mungobønnen i tabellen ved siden af.
Calcium bruges til knogleopbygningen og muskelbevægelser
Kalium til transport cellerne imellem og styrker væksten hos unger
Natrium har indvirkning på mave tarmfunktionen hos fugle
Jern er nødvendig til dannelse af blod.
Fosfor er sammen med calcium vigtig i de rette forhold til knogleopbygningen
Stigning
Calcium……………..34%
Kalium ……………..80%
Natrium…………….69%
Jern ………………. 40%
Fosfor……………….56%
Det var så forøgelserne af indholdet af de forskellige typer, men det koster jo noget at lave dem om, og det viser sig ifølge undersøgelser, at kalorieindholdet i mungobønner falder med 15 % ved spiring. Det vil faktisk sige, at fra at være et fedende foder bliver det til et sundt, righoldigt og “slankende” foder. Det kunne måske være årsagen til, at det er populært hos visse mennesketyper at spise spirede produkter (bønnespirer og lignende)!
Hvad er godt til spiring?
Nu er det sådan, at nogle frø spirer hurtigt og andre langsomt. Frø, der skal spire til forårsvækst, har længere spireperiode end frø, der skal spire til vintervækst: eksempelvis spirer forårshvede langsommere end vinterhvede. Der er frø, der er op til 8 dage om at spire (også i frøblandingen), og det er for lang tid til brug i fugleholdet.
Der kan laves nogle spireblandinger til de forskellige grupper af fugle, men kun enkelte kræver helt specielle forhold, så jeg har noteret nedenstående som værende gode spireblandinger:
Kanarier og skovfugle: sommerrybs, bønne, negerhirse, kanariefrø, milo, dari og sølvhirse.
Pragtfinker og lignende: sølvhirse, senegalhirse, japanhirse, negerhirse, kanariefrø, rød hirse.
Papegøjer og parakitter: havre, sølvhirse, rød hirse, kanariefrø, dari, bønne, boghvede, byg, senegalhirse, milo, solsikke.
Køb af frø
Når man køber frø, kan man lige så godt gøre sig det til en regel efter hjemkomsten at teste frøet. Man tager 100 frø af samme slags og sætter dem til spiring. Det er bedst, hvis man lægger frøene spredt på noget vat, så de er lette at tælle. Vattet holdes fugtigt, og frøene får lov at spire, indtil der er en grøn udvækst på frøet. Alle disse grønne spirer tælles, og er der til eksempel 72 frø med grønne spirer, så har frøet en spireevne på 72 %. Når landmanden køber såsæd kræves en spireevne på måske 94 %, så hvorfor ikke kræve nogenlunde det samme for vores frø? Det frø, der ikke spirer, kan man faktisk godt betegne som værdiløst (ikke helt, men det har ikke samme værdi for fugleholderen, som det der kan spire). Koster 25 kg. frø 180 kr., så vil 25 kg med en spireevne på 72 % reelt koste (i forhold til 100 % spireevne): 250 kr.!! Det frø med en spireevne på 94 % koster reelt 191,50 kr. Det vil sige, at man for samme næringsindhold har betalt næsten 60 kr. for meget i det ene tilfælde. Det er da nemme penge at spare, og du vil overraskes over, hvilke frøblandinger (firmaer), der pludselig har dyrt frø – hvor man ellers troede, det var billigt.
Når frøet høstes, bliver det i nogle tilfælde tørret maskinelt, og her gælder det om for producenten ikke at bruge for høj varme. Høj varme dræber spireevnen hos frøet. Yderligere kan frø, der indeholder for megen fugtighed, være vanskelig at opbevare, så ret meget over 15 % fugtighed i frøet er ikke godt (det kan spire og mugne). Endelig er frøet udsat for en noget hårdhændet behandling under høst, flytning, tørring, rensning, pakning, forsendelse og flere omlastninger. Det kan beskadige frøet, så det heller ikke kan spire. Alle disse faktorer er uinteressante for os købere. Vi bør stræbe efter at få frø, der har en spireevne på mindst 90 % eller derover og så lade være at gå efter de billige tilbud, for de er måske slet ikke billige, når det kommer til stykket.
Det at spire frø
Det er da nemt nok, vil nogle sige. Frø i noget vand og 4 dage efter hældes vandet fra, og så får det lov at stå i 3 dage, indtil spirene er et par centimeter. Var det ikke sådan???
En bedre metode – bedre, fordi så får man det bedste indhold i frøet, er at skylle det tørre frø under lunkent vand (25-30 grader) godt og grundigt. Frøet hældes i en beholder, og der hældes 20 grader varmt vand over. Frøet får lov at stå i 12 timer, og så skylles det igen, og det hele gentages. Efter endnu 12 timer skylles frøet, og vandes sies fra. Det fugtige frø hældes i en beholder, og der lægges et låg ovenpå. Låget må ikke slutte tæt, men dog så tæt, at vandet ikke fordamper helt. Frøet vil nu kunne optage ilt, og det er vigtigt for processerne. 12 til 24 timer senere kan frøet bruges, efter det endnu engang er skyllet.
Når man skyller frøet så tit, skyldes det, at frøskallen “nedbrydes” i vandet, mens der trækker vand ind i frøet. Under denne proces udskilles der nogle stoffer, der gør vandet surt. Samtidig kan man se, at vandet er urent og svagt grønlig gult. Når man så begynder at skylle frøet 1. gang, vil der komme en lidt syrlig muggen lugt fra vandet, men kort efter lugter det friskt og “som spiret frø nu skal lugte”.
Der findes spireautomater i handlen, men hvor godt de virker, ved jeg ikke. Efter reklamerne skulle de få spiret frøet lidt hurtigere end på ovenstående måde.
Det er særdeles vigtigt at få frø af nogenlunde samme spiretid i blandingen, der bruges. Det er dog ikke ønskeligt, at frøet sætter spirer, idet indholdet i frøet straks falder drastisk. Spiren må kun lige bryde frøskallen – det er bedst.
Det kan være en fordel at tilsætte vandet lidt eddike eller myresyre. Vandet bliver surt og svampesporene har svært ved at udvikle sig.
Fodring med spiret frø
Man fodrer ligesom med tørt frø: i en skål, der gøres ren jævnligt, helst daglig. Man kan blande det spirede frø i en universalblanding eller en blanding, man selv laver, og endelig kan det blendes, som man ønsker, med diverse ting. Man skal huske, at blandingen er frisk og rigtigt spiret, når man bruger den.
Test og anbefalinger
Jeg vil anbefale, at man ind imellem lige smager på blandingen, det spirede frø eller det købte universalfoder. Kan man selv godt spise det, kan fuglene også – hvis det er bittert, og man skynder sig at spytte det ud igen, så er det nok et spørgsmål, om fuglene vil have det. Har man lidt besvær med at få fuglene til at tage sin blanding, kan man komme lidt druesukker i, det giver en sød smag, og fugle er lige så store slikmunde som vi mennesker! Det skal være druesukker, da fuglene kan optage det. Det sukker, som vi kommer i kaffen, skal spaltes af et enzym, før det kan optages, og man ved, at en del fugle ikke har dette enzym. Sukkeret går derfor ufordøjet ned i mave-tarmsystemet, og her kan der være mikroorganismer, der kan anvende sukkeret og give diarré. Druesukker er i øvrigt ikke meget dyrere end almindeligt sukker.
Ved at spire frøet kan man forøge værdien af det med mellem 25 og 50 %. Ud over denne forøgelse giver spiret frø mindre affald samt nemmere optagelse. Brug dog ikke spiret frø året rundt, idet fuglene så holdes på for højt foderniveau. I naturen veksler året for de fleste fugle: foråret med masser af god mad, sommeren med en del, efteråret med begyndende smalkost og vinteren med sult. Denne vekselvirkning er naturlig for fuglene, og det bør vi lægge os på sinde i fugleholdet – og så er det da også noget billigere!!
Et tips
Man kan faktisk slå to fluer med et smæk, hvis man anvender mungobønner i mindre omfang i sin spireblanding, for så opstår den mugne eller sure lugt ikke i nært samme omfang. Man kan faktisk se, hvis mungobønnerne lægges samles i væsken, at der rundt om dem ikke dannes noget brunligt snavs på vandet.
Tropefuglene nr. 27/2006
