PBFD er en forkortelse for Psittacine Beak and Feather Disease; der populært er blevet kaldt “kakadue-aids” fordi sygdommen hovedsageligt har ramt kakaduer. Sygdommen skyldes et luftbårent virus (circovirus). Den rammer oftest unger med et umodent immumforsvar; men er potentielt farlig for alle papegøjefugle.
Symptomerne er abnorm fjervækst, indtørret blod på fjerskafterne, abnorm vækst af kløer, skaldede pletter, nysen, øjenbetændelse, diarrhoe/unormale klatter, tab af “powder down”-fjer. Hos kakaduer angribes også næbbet. Sygdommen nedbryder på længere sigt immumforsvaret og det betyder, at fuglen rammes af sekundære sygdomme og bliver stadigt mere sårbar for angreb af svamp, bakterier og vira. På dette tidspunkt bør aflivning komme i betragtning.
Forebyggelse og behandling: Da der er tale om et luftbårent virus spredes smitte meget nemt. Inficerede fugle udskiller smittepartikler gennem fjerstøv og alle former for sekreter og klatter samt fra kroen (ved opmadning af unger) I langt de fleste tilfælde er sygdommen dødelig; men hos f.eks. dværgpapegøjer synes der at være en vis resistens således at fuglen kan leve et normalt liv med smitten i sig uden at udvikle sygdommen. Dermed er den en rask smittebærer – til fare for andre fugle i dens omgivelser. Der findes på nuværende tidspunkt ingen behandling; men der arbejdes på at udvikle en vaccine. Sygdommen diagnosticeres gennem en blodprøve.
