Blå Rosellaparakit

Latin: Platycercus adscitus Har samme fløjt som almindelig rosella. Blå…

Latin: Platycercus adscitus

Har samme fløjt som almindelig rosella. Blå Rosellaparakit er meget almindelig blandt fugleopdrættere i både Europa og USA, hvorimod underarten Blåkindet Rosellaparakit er mere sjælden.
I modsætning til andre Rosellaer bliver ungerne meget hurtige tamme og vil gerne tage lækkerbiskner af hånden.

Fuglene elsker at bade og skal derfor have gode muligheder for det – specielt i yngletiden, da det hjælper med til at bevare fugtigheden i reden, så æggene ikke tørrer ud.

Kendetegn

Begge køn er ens i farverne. Fjerdragten er primært gul og lys blå. Hovedet er gulligt/hvidet og med hvide kindpletter. Bryst, bug, hale og vingedækfjer er himmelblå. Overgrumpen er grøngul – ryggen er gul med sorte aftegninger. Øjnene er mørkebrune, næbbet grågult, fødderne mørkegrå.

Størrelse: 30-33 cm – heraf udgør halen 15-17 cm.

Vægt

129-132 gram

Levested

Sød-øst Australien. Blå Rosella parakit er udbredt fra Cairns og sydpå til det nordlige New Sourth Wales. Blåkindet Rosella parakit lever lever på Cape York halvøen og mod syd til Mitchell floden og Cairns.

Opdræt

I naturen foretrækkes en rede i en hul gren, som regel fra eukalyptus.
I yngletiden skal fuglene have en separat voliere. Yngleforberedelserne starter allerede i februar-marts måned. For bedst resultat anbefales at holde fuglene i friluftsvoliere med god flyveplads. Redekassen bør have en bundflade på ca. 25×25 cm og en højde på 40 cm. Indgangshullet skal være 9 cm i diameter.
Bunden af reden kan bestå af frønnet træ eller skovjord blandet med høvlspåner. Hunnen vil ofte gnave i redematerialet og evt. smide overskydende materiale ud. Kassen plaseres i den åbne del af volieren, så den kan få lidt fugt i regnvejr – alternativt må man overbruse i tørre perioder (bedst om aftenen)

Der lægges 3-7 hvide æg, som udruges efter ca. 20 dage.
2 kuld om året er meget almindeligt.

Ungerne får voksen fjerdragt efter 16 måneder og er yngledygtige efter 2 år.

Varianter og underarter

Blå Rosellaparakit – Platycercus adscitus palliceps. Denne er meget almindelig og opdrættes både i Europa og USA.
Blåkindet Rosellaparakit – Platycercus a. adscitus. Denne underart er meget sjælden i Danmark. Adskiller sig ved de blå kinder, samt de grøngule rygfjer, der ofte har et blåt skær.
Desuden en sjælden pastelfarvet mutation, som er noget lysere end den almindelige Blå Rosella.