Latin: Polytelis alexandrae
Opkaldt efter Prinsesse Alexandra (som senere blev dronning da hendes mand Prinsen af Wales blev kong Edward VII) i 1863 af den engelske ornitolog John Gould.
Er mest aktive om morgenen og om aftenen – resten af dagen sidder de ofte og hviler sig med hovedet under vingen. Når de føler sig truet, flyver de højt op i et træ, og lægger sig fladt hen langs grenene, hvormed de er vanskelige at få øje på. Lever en nomade tilværelse i små grupper ppå 15-20 fugle.
Arten er meget sjælden i naturen, men er meget udbredt blandt opdrættere pga. sine smukke farver. De kræver en stor voliere (3,5 m lang).
Prinsesse parakitter er modtagelig overfor øjeninfektioner.
Kendetegn
Nakke og isse er pastelblå. Panden er blågrå. Kinder, hals og øverste bryst er lys rosafarvet. Ryg og vinger er olivengrøn. Gule vingedækfjer. Undervingen er blå. De midterste halefjer er olivengrønne, og de yderste har en blågrå kant. Øjnene er orange, næbbet er koralrødt, grå fødder.
Hannen har en forlænget 3. svingfjer kaldet spatula, som ender i en smal spids.
Hunnen har gråblå isse, ryg og overgump. Øvrige farver som hannens, dog noget mattere. Desuden er hunnens midterste halefjer noget kortere end hannens.
Ungfugle minder om hunnen. Unge hanner er fuldt udfarvede efter 15-18 måneder.
Størrelse: 45 cm – heraf udgør halen 28 cm.
Vægt
90-94 gram
Levested
Udbredt i de rørre indre ørkenområder i det centrale og vestlige Australien. Lever en nomadetilværelse i skovbevoksede områder eller i nærheden af vand.
Føde: De søger deres føde på jorden: Frø, insekter, larver mm.
Opdræt: Det anbefales at holde dem parvis, da hannerne ellers kan være lidt aggressive. Redekassen skal være 60 cm høj og 20 x 20 cm i bunden. Indgangshullet skal være 7 cm. Reden kan med fordel anbringes lidt på skrå.
Hannen kan være slem til at ville “lege” med æggene. I så fald kan man enten fjerne ham, eller gøre indgangshullet mindre med bark eller andet blødt træ – hunnen kan så gnave hullet til, så det passer til hendes størrelse, hvorimod den lidt større han ikke kan komme ind.
I naturen har de rede i en hul gren nær vandet, som regel i et eukalyptustræ, evt. casuarinatræ. Der lægges 4-6 skinnende hvide ovale æg (26 x 22 mm). Hunnen ruger alene på æggene i ca. 20 dage. Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger og bliver derefter hos forældrene et stykke tid.
Beslægtede arter og mutationer
Der findes blå, lutino og albino mutationer.
