Senegalpapegøje

Dansk navn: Senegalpapegøje (Afrikansk langvingepapegøje)
Latinsk navn: Poicephalus senegalus

Der findes tre forskellige arter:
Poicephalus senegalus senegalus har gult bælte.
Poicephalus senegalus versteri har rødt bælte.
Poicephalus senegalus mesotypus har orange bælte.

[symple_column size=”one-half” position=”first”]

Hjemsted

De kommer fra forskellige områder af Afrika, hvor de lever i skov- og savanneområder. De lever af frugt, frø og blomster fra forskellige græs og planter. I naturen bygger de rede i huller i træer, ofte olie palmer.

De bliver betragtet som et skadedyr af bønder, da de stjæler nødder lagt til tørre på jorden i solen, majs og lign. Der har været importeret en del senegalpapegøjer fanget i det fri, men disse vil aldrig blive tamme og fungerer ofte heller ikke godt i voliere.
[/symple_column]

[symple_column size=”one-half” position=”last”]

Kønsforskel

De to køn ser meget ens ud, der er dog nogle ting man kan gå efter. V-aftegningen hos hunnen går ofte helt ned mellem benene, mens den hos hannen stopper midt på brystet.

Hunnen har ofte smallere og mindre hoved end hannen. De underste halefjer er ofte grønne hos hunnen, mens de er gule hos hannen. Ofte er hannen større og kraftigere end hunnen.
[/symple_column]

[symple_divider style=”fadeout” margin_top=”20px” margin_bottom=”20px”]

[symple_column size=”one-half” position=”first”]

Beskrivelse

Grøn fugl med gråt hoved og bælte over brystet i gult, rødt eller orange.
Ca. 23 cm. lang , og vejer 125-170 g. Øjnene hos unge fugle er mørke, men skifter ca. ved 6 måneders alderen til gule.

Det er en lille papegøje, som ikke behøver så meget plads og den laver som regl heller ikke meget larm, men kan dog komme med nogle høje skrig. Hvis den føler sig utryg hvæser den.
Noget tyder på, at der er forskel på hvor meget de enkelte papegøjer larmer. Det er legesyge og kloge små fugle der kan lære at tale rimeligt.

De har en kraftigt næb, hvilket man bør tage hensyn til, hvis man bygger en voliere.
De har brug for ca. 10 timers ro og mørke. Voksne fugle er næsten umulige at få tamme og er ofte meget sky, men unger der har været i menneskehænder fra de kom til verden bliver rigtig gode kæledyr.
[/symple_column]

[symple_column size=”one-half” position=”last”]

Opdræt

Senegal er ofte 6-7 år gamle før de begynder at yngle, nogle starter dog ved 3-4 års alderen. Hunnerne er kønsmodne før hannerne. Hannen kan i ynglesæsonen være aggressiv overfor hunnen og buret skal være store nok til at hun kan komme væk.

De yngler for det meste i vintermånederne november-marts. Redekassen bør være 25x25x60 cm. De lægger 2-3 æg, med to dages mellemrum. 27-28 dage efter kommer de små dunede unger til verden, men der går 2-3 uger inden de åbner deres øjne.

Hunnen bliver i reden i ca. 4 uger, men efter 2-4 uger hjælper hun med at finde føde.
Hannen kommer med mad til hunnen og ungerne, samt holder vagt. Ungerne bliver i reden i ca. 9 uger og når de er ca. 12 uger kan de klare sig selv.
[/symple_column]

[symple_divider style=”fadeout” margin_top=”20px” margin_bottom=”20px”]

Foder

En god parakitblanding m/u solsikker, frugt og grønsager af alle slags. Dog ikke avocado, som er giftig for alle fuuglearter. Nødder, især jordnødder er de glade for, men der skal man passe på, for hele jordnødder kan indenholde svampespore. Hundekiks.

Alder

30-50 år.

Kilder

http://en.wikipedia.org/wiki/Oil_palm
http://www.iucnredlist.org/search/details.php/47994/all