Latin: Agapornis Personata
Den Sorthovedet Dværgpapegøje er 1 af i alt 9 arter i Agapornis slægten. Fælles for Agapornis slægten er, at de alle kommer fra Afrika.
Den er almindelig udbredt i Danmark og blev første gang importeret omkring 1928.
Kendetegn
Farverig lille livlig papegøje, der ofte er meget nysgerrig.
Prisen
Den kan svinge lidt, men typisk fra 100 kr til 150 kr.
Udseende
Længde: ca. 14-16 cm
Vægt: 40-65 gr.
Sort hovede, gult bryst og nakke, ryg og vinger er grønne, lysere grøn gump og hale. Lille tæt fugl, der ofte sider fladt på pinden.
Kønsforskel
Som udgangspunkt ingen synlig forskel mellem han og hun. Hunnen kan dog virke større end hannen, men det er ikke en sikker måde at fastslå kønnet på.
Alder
Gennemsnitsalder: ca. 10 år
Pasning
Fuglen er forholdsvis hårdfører, men de er følsomme over for frost. Man ser tit fugle der har frosset de yderste led af deres tær, så de skal i frostfrit rum om vinteren. Den er nem at passe og den er meget ynglevillig.
De kan gå som tamfugle, men de trives langt bedre i flok.
Adfærd
De kan til tider give meget høje lyder fra sig, men det er oftest hvis der er andre dværgpapegøje arter i nærheden. Ellers er det en forholdsvis rolig fugl, dersom de fleste andre fugle giver lyd fra sig om morgen og om aftnen. De har et meget kraftigt bid, så det kan anbefales at bruge handsker når man håndterer dem. De trives fint i flok og kan også sagtens yngle i folk, hvis blot der er redekasser nok og gerne flere kasser end par. De bør ikke blandes sammen med andre arter fra Agapornis familien, da der kan opstå bastarder (blandinger)
Udbredelse og levevis
Den lever i det østlige Tanzania og nord over udbreder dens leveområde sig ind i Kenya. Den første import til Danmark skete omkring 1928.
Foder
Forskellige små frø, solsikke, frugt og grønt. Solsikke bør dog kun gives i små mængder, da de er meget fedende for fuglene.
Opdræt
De lægger 4-6 æg, som der ruges på i 23 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 42 dage. Ungerne bør fjernes fra forældrene, så snart de kan spise selv.
Som redekasse kan man bruge almindelige undulat kasser. Nogle fugle fortrækker at der er en skillevæg i kassen, så der bliver så mørkt som muligt i redekammeret. Man kan også bruge de såkaldte L kasser.
Fugle bygger selv deres rede, så man behøver ikke at fylde noget i kassen. Giv dem godt med friske grene, gerne pil til at bygge med. De piller bark og blade af, som de så slæber ind i kassen.
Det er typisk hunnen der ligger i kassen og som fodrer ungerne. Hannen fodrer for det meste hunnen i starten, mens ungerne er helt små.
Beslægtede arter og mutationer
Der findes en del mutationer, nogle mere kendte end andre. Den mest almindelige er den blå.
Ud over den er der også Mørk Grøn, Oliven Grøn, Cobolt, Mauve, Gulgrøn, Hvidblå, Pastel Blå, Lutino, Viol Cobolt og Pastel Ino.
Kilder
DAK´s artsbeskrivelser (2004)
www.danskagapornisklub.dk
Egne erfaringer
