
Vi kender alle det kedelig syn, der ind imellem optræder, når fuglene yngler: der ligger en eller flere døde unger i reden, eller der dør nogle unger, efter at de har forladt reden.
I nogle tilfælde bliver man opmærksom på det, men i andre når man ikke at reagere.
I tidens løb har jeg prøvet at samle oplysninger, der kunne hjælpe mig med at finde årsagen til disse dødsfald. Det har jeg så prøvet at samle i et skema, som bringes efterfølgende.
Da vi jo ikke alle har en dyrlægeuddannelse, så kan nogle lette og gode vejledninger ofte hjælpe os hurtigt med at få identificeret en sygdom hos en fugl.
Hurtig hjælp er ”dobbelt” hjælp.
Skemaet
Det skal læses fornuftigt, og man skal absolut ikke falde for den første beskrivelse, man synes passer. Alt for ofte kan man nemt få en beskrivelse til at passe med noget, man har set, uden at det af den grund er korrekt læst/ iagttaget.
I første kolonne er angivet sygdomstegnene
I anden kolonne den mest sandsynlige årsag, der kan give disse sygdomstegn.
I tredje kolonne er angivet nogle yderligere tegn, som kan hjælpe med at bestemme sygdommen.
I fjerde kolonne er angivet de undersøgelser, der er relevante til bestemmelse af sygdommen. Det kan være, man selv obducerer fuglen, eller fuglen kommer til dyrlægen, der så kan obducere den og evt. via andre undersøgelse finde årsagen til sygdommen. I nogle tilfælde kan man selv se årsagen i et mikroskop (æg af snyltere og lign.), men her skal man selv søge oplysninger andetsteds.
I femte kolonne er angivet de mulige behandlingsmåder herunder evt. medicin til behandlingen, som relaterer til sygdommen. Husk at meget medicin er receptpligtigt, så her kommer dyrlægen igen på banen.
Skemaerne er langt fra fyldestgørende, men jeg har selv fundet, at den måde at identificere en sygdom på er nem og hurtig.
J. Møller Hansen
Brug af tekst og billeder fra Tropefuglene kun mod forudgående tilladelse fra Tropefuglene.
Symptom
|
Årsag
|
Andre tegn
|
Yderligere undersøgelse
|
Behandling/ forebyggelse
|
|
I reden | Reden er beskidt med gul afføring
Unger vokser ikke normalt Forøget død i de første levedage
|
Sandsynligvis:
colibakterien
|
Ny afføring skal bruges til mikroskopi, evt. til dyrkning (dyrlæge)
|
Antibiotika evt. sulfadiazin (dyrlæge)
|
|
Blege svage unger
Hunnen evt. død på reden
|
Blodmider
|
Sår på fuglene
Fund af mider i reden eller i nærheden i revner.
|
Forbygge ved at rense yngleburet godt inden ynglesæson.
Behandle med midler som indeholder pyrethrum
|
||
Ungerne dør 2 til 3 uger efter at have forladt reden
Mange unger er angrebet og svage
|
Circovirus
|
På bugen kan ses en sort plet, der viser en forstørret galdeblære
|
Nyligt døde unger til obduktion (dyrlæge)
|
Kun forebyggelse ved at finde de sunde smittebærere og rengøre volieren
|
|
Unger svage med gul afføring (evt. dehydrerede)
|
Sandsynligvis en flaggelat (Cochlosoma), der lever i fødekanalen. Spredes når afføring kommer i drikkevandet og foderet. Den lever ikke frit.
|
Ses mest hos unger mellem 10 dage og 6 uger. Afføring gul med hele frø i.
|
Ny afføring til mikroskopi (dyrlæge)
|
Kan behandles med medicin (Ronidazol) (dyrlæge)
|
|
Unger under et år
|
Ungerne dør og er utilpasse
|
Sandsynligvis Atoxoplasma, der er en type coccidie
|
Ungerne rammes mest i alderen 2 til 9 måneder.
Der er en synlig blå plet på bugen lige efter brystbenet (forstørret lever) Dødsraten er høj
|
En syg eller død fugl obduceres
Som regel kan der ses parasitæg i afføringen
|
Sulfonamid virker godt (dyrlæge)
|
Sløvhed
Vægttab Høj dødsrate hos redeunger Tør evt. gul afføring med ufordøjede frø
|
Sandsynligvis:
camphylobacter Det er en bakterie som findes hos vilde fugle. Spredningen sker ved at inficeret afføring kommer i drikkevandet eller foderet
|
Mågefinker er en typiske bærer uden selv at vise sygdomstegn
Gouldsamadiner er særligt følsomme overfor sygdommen
|
Ny afføring skal bruges til mikroskopi, evt. til dyrkning (dyrlæge)
Nys død fugl til obduktion
|
Antibiotika og især Baytril er godt (dyrlæge
|
|
Utilpasse fugle og nogle døde
|
Polyomavirus
|
Svækkelse og død hos unger i alle aldre især unge fugle men også voksne kan rammes. Pudsigt nok synes fugle, der har haft sygdommen som voksne at få forlængede næb!
|
Nylig død fugl til obduktion og undersøgelse (dyrlæge)
Smitten kan identificeres ved en blodtest (via fjer eller blod) Der er en del institutter, der laver denne test
|
Der er ingen medicinsk behandling
De inficerede fugle udelades fra avl Fuglene kan udvikle resistens overfor smitten
|
|
Åndenød
Hosten Tynd mave
|
Sandsynligvis
Cryptospridia, der er en coccidie
|
Hos enkelte arter ses de i svær grad med tynd mave og dødsfald. Diamantfinken er et typisk eksempel
|
Nyligt døde fugle til obduktion (dyrlæge)
|
Kan behandles med medicin så som paromomycin (dyrlæge)
Vilde fugle kan være smittebærere Kan spredes med afføring (æg fra coccidien), så tit rengøring reducerer smitten
|
|
Tynd mave
Nogle dødsfald
|
Muligvis en flagellat (Giardia)
|
Kan træffes hos fugle med ikke veludviklet immunforsvar
|
Ny afføring til mikroskopi (dyrlæge)
|
Behandles med lægemiddel (Ronidazol) (dyrlæge)
|