Trichomoniasis

Trichomoniasis kaldes også “canker”. Sygdommen skyldes en lillebitte protozo kaldet trichomonas gallinae. En protozo er en mikroskopisk, encellet organisme der opstår i fuglens indvolde og kan forårsage sygdom. Protozoer en parasitter. Ved trichomoniasis angribes fuglens kro og spiserør. Parasitterne danner hvide aflejringer, der ubehandlet til sidst vil stoppe spiserøret .

Symptomerne er en osteagtig, hvid belægning i mund og hals, slimede opkastninger, grønlig diarrhoe, vægttab og død.

Forebyggelse og behandling: Uden behandling vil sygdommen resultere i døden i ca. 50% af tilfældene. Smitten spredes gennem burets/volierens drikkevand og foder, hvis blot een inficeret fugl har adgang dertil samt gennem opkast eller spyt fra syge fugle. Kontakt din dyrlæge.