Latin: Poicephalus meyeri
Meyerspapegøjen er en afrikansk langvingepapegøje. Man har givet dem navnet langvingepapegøje på grund af svingfjerene på vingerne næsten når ned til spidsen af de korte halefjer. Den er er opdelt i 6 underarter, hvoraf nominatformen er Poicephalus Meyeri Meyeri.
Prisen på en meyers ligger på ca. 600-1000 kr for en volierefugl og på ca. 2000-2500 kr for en håndopmadet unge
Udseende
[symple_column size=”two-third” position=”first”]
Den er 21-23 cm lang og vejer oftest omkring 110 gram, men enkelte større underarter kan komme op på ca. 150 gram.
Hoved, vinger og hale er grå/olivengrønne, overgump er lysende blå, men for det meste skjult under vingerne/svingfjerene, panden er gul på voksne fugle på de fire af arterne, og skulderen har større eller mindre gule partier. Brystet er turkis grøn eller blå efter underart.
Den har kort hale og kraftigt hoved og næb, en kort og lidt tæt kropsbygning.
Der kan inden for de forskellige underarter være forskel på om man kan se kønsforskel, men ofte har hunnen et finere og spinklere næb end han og ifølge min egen erfaring er der mere gult på vingekanten hos han end hunner. Mine egne meyers vejer begge det samme og der er ingen forskel på selve størrelsen af fuglene, kun næb og gule områder.
Skal man købe et par er det nødvendigt at kønsteste for at være sikker, jeg har set par hvor der absolut ingen forskel var i udseende på dem
[/symple_column]
[symple_column size=”one-third” position=”last”]
[/symple_column]
[symple_divider style=”fadeout” margin_top=”20px” margin_bottom=”20px”]
Alder
Ca. 20-30 år
Pasning
En meyers er som dansk opdrætsfugl en rolig og stille papegøje, både i bur og voliere, importerede fugle er derimod sky, som håndopmadet fugl er den meget nervefast og der skal meget til at skræmme en meyers, den er utrolig stille, bruger kun stemmen få gange om dagen og er den mest stille fugleart jeg har kendskab til, jeg kan absolut anbefale at holde den selv i en lejlighed, uden at naboerne vil blive generet af den, den elsker at blive kælet for og er en absolut velcrofugl som helst vil være med sin ejer det meste af tiden, men har man en dag ikke tid, ja så er det ikke noget problem, bare den har noget at lege med, den er også en af de få papegøjearter som alle fremmede kan gå lige hen og tage på fingeren og kæle med, den synes at tænke, jaaah flere til at kæle med mig.
Meyers er en stærk papegøje som ikke lider af særlige sygdomme, eneste betingelse er at den har adgang til en lidt fed kost, da den ellers let fryser hvis temperaturen kommer under 18 grader, så her skal man ikke tænke på at den kan blive for fed, for det gør den ikke, selvfølgelig skal den samtidig have mulighed for at kunne flyve, så et lille bur er udelukket, minimum er et papegøjebur, den kan have tremmeafstand på ca. 2 cm.
Den kan grise lidt med frugt og grønt, da den skal have adgang til en skål med frugt og grønt hver dag, og her er den nærmest altædende, avocado må jo ikke gives til fugle da den er giftig, men ellers er der frit slag og jo mere varieret jo bedre, appelsiner, rønnebær og friske ærter fra haven er de absolutte favoritter her i huset, men stort set alt spises.
Der gives gerne en amazoneblanding eller IGP blanding, evt. en blanding af begge, HUSK tilskud af vitaminer/mineraler ved fodring med frø, ellers må man give pellets. Uanset hvad man fodrer med af tørfoder er det vigtigt at meyersen hver dag også får noget forskelligt frugt og grønt.
[symple_column size=”one-third” position=”first”]
[symple_divider style=”fadeout” margin_top=”20px” margin_bottom=”20px”]
[/symple_column]
[symple_column size=”two-third” position=”last”]
Adfærd
Det er meget forskelligt hvordan de er overfor andre fugle, mine går i voliere ved siden af tarantaer, uden dobbelttråd, og der er ingen problemer, jeg oplever faktisk at de tit sidder i tråden alle fire sammen, to på hver side af tråden, hvorimod meyershannen altid forsøger at komme op at slås med min gråpapegøjehun, med bid i hans tæer til følge, så jeg kan kun sige at man må være OBS på dem i forhold til andre fugle og være forberedt på at måtte sørge for at de ikke kan komme til at gøre skade på andre fugle, det er individuelt hvordan de reagerer.
Overfor mennesker er det ikke ofte de bider, men hvis de bliver sure og bider, så kan især hannen nok bide til, men de er meget omgængelige.
[/symple_column]
[symple_divider style=”fadeout” margin_top=”0px” margin_bottom=”20px”]
Udbredelse og levevis
Meyers papegøjerne er udbredt i syd, øst og central- Afrika, hvor de er lokal nomadiske og simpelthen i flokke følger markerne med majs, udenfor majsområderne ses de kun i flokke på max 5 stk ad gangen, de opholder sig både i skov og savanneområder, men som regel altid hvor der er vand i nærheden. Er der foder nok er de stedfaste.
Den er som de andre Poicephalusarter ikke set i så store antal som før i tiden, og nogen steder er den simpelthen forsvundet, på grund af menneskets indgriben i dens områder.
Den lever i naturen af nødder, bær, nektar og pollen og forskellige frugter, specielt vildfigen er foretrukket.
Opdræt
De lægger ca. 2-5 æg
Redekassen kan være fra 18-22 cm i diameter i hule træstamme, og ca, 50-60 cm høj, eller 18x18x50-60cm høj med indflyvningshul på 6-7 cm.
De ruger ca. 26 dage og ungerne forlader redekassen i 8-9 ugers alderen, og er selvstændige ca. 4 uger efter at have forladt redekassen.
De bliver kønsmodne i 2-3 års alderen
Slægtede arter og mutationer
Nominatformen: Poicephalus Meyeri Meyeri
Underarter
Poicephalus Meyeri Saturatus
Poicephalus Meyeri Matschiei
Poicephalus Meyeri Transvaalensis
Poicephalus Meyeri Reichenowi
Poicephalus Meyeri damarensis
Kendetegnene på de forskellige underarter er lidt svære at udrede, jeg tillader mig at henvise til : http://www.poicephalus.info/ som er den kilde jeg har fundet der bedst viser forskellene på dem.
Der forlyder ikke noget om mutationer.
Kilder
Afrikanske langvingepapegøjer af Morten Johansen 1995
http://www.poicephalus.info/
